Arbejdstilsynets coverbillede
Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet

Offentlige myndigheder

Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet.

Om os

Arbejdstilsynet er en myndighed under Beskæftigelsesministeriet, som fører tilsyn med og vejleder virksomheder på arbejdsmiljøområdet. Det er Arbejdstilsynets mission at fremme et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø samt forebygge nedslidning, sygefravær og udstødelse fra arbejdsmarkedet. På vores LinkedIn-side ønsker vi en konstruktiv dialog med alle, der interesserer sig for arbejdsmiljø. Vi ønsker, at debatten bliver holdt i en god tone, og derfor har vi lavet følgende retningslinjer for brug af siden: • Arbejdstilsynet har kun ansvar for indlæg og kommentarer, der er skrevet af Arbejdstilsynet, og vi fralægger os ethvert ansvar for kommentarer fra andre brugere af siden. • Arbejdstilsynet sagsbehandler ikke på siden, og henvendelser om konkrete sager skal i stedet rettes til vores Call Center på tlf. 70 12 88 88. Det samme gælder, hvis du ønsker at klage over arbejdsmiljøforhold på en konkret virksomhed. Kommentarer på siden, der indeholder klager over arbejdsmiljøforhold vil blive slettet. • Arbejdstilsynet fjerner kommentarer, der er i strid med lovgivningen, og kan virke groft anstødelige, diskriminerende eller indeholde følsomme personoplysninger. Vi forbeholder os også ret til at slette kommentarer der på anden måde er obstruerende for debatten og/ eller ukonstruktive, og som vi vurderer er udtryk for ”troldeadfærd”. • Oplysninger om virksomheders forretningshemmeligheder slettes. Det samme gælder henvisninger til eller omtale af navngivne medarbejdere i Arbejdstilsynet, oplysninger der fremstår som reklamer for produkter eller tjenester, eller som har karakter af spam. • Arbejdstilsynet forbeholder sig retten til at blokere brugere, der gentagne gange har overtrådt retningslinjerne, ligesom Arbejdstilsynet også forbeholder sig retten til at politianmelde brugere, der overtræder gældende lovgivning. Læs om Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger: https://at.dk/om-os/om-hjemmesiden/om-gdpr/

Websted
http://www.at.dk
Branche
Offentlige myndigheder
Virksomhedsstørrelse
501 – 1.000 medarbejdere
Type
Statslig myndighed

Beliggenheder

Medarbejdere hos Arbejdstilsynet

Opdateringer

  • Anlægsgartneren holder støvet nede Når sten skal skæres, belægninger vibreres eller tør jord bearbejdes, kan støvet hurtigt lægge sig som et gråt lag over både medarbejdere og omgivelser. Udsættes man for for meget støv, kan man udvikle alvorlige lungesygdomme. Men meget af støvet kan heldigvis begrænses, hvis man planlægger arbejdet og bruger det rigtige udstyr. Det er erfaringen hos anlægsgartnervirksomheden Heino Vistisen A/S. På større byggepladser kan et støvende arbejde fx påvirke andre håndværkere. Derfor er dialogen med de øvrige entreprenører vigtig. Hvis anlægsgartnerne eksempelvis ved, at de skal udføre en støvende opgave næste formiddag, kan det tages op på et byggemøde. På den måde kan det planlægges, at de andre faggrupper arbejder et andet sted imens – eller også kan opgaven udføres på et andet tidspunkt. Blandt de mange andre gode råd, som Vistisen A/S kan give videre i forhold til at begrænse støvudvikling er: 1. Brug vand, hvor det er muligt Vand kan binde støvet effektivt. Brug eksempelvis skæremaskiner med vandtilførsel, når arbejdsprocessen tillader det. 2. Brug moderne værktøj Undersøg mulighederne for skæremaskiner og skæreborde med vand eller effektiv udsugning. Det kan reducere støvudviklingen markant. 3. Planlæg de støvende opgaver Tag støvende arbejde op på byggemødet. Aftal med andre faggrupper, hvornår arbejdet kan udføres med mindst mulig gene. Læs alle 8 råd her: https://lnkd.in/ex8ixGfh

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Hvordan giver vi sårbare unge en god og sikker start på arbejdslivet? Det spørgsmål var blandt emnerne, da det nye Arbejdsmarkedsråd i dag (fredag) mødtes for første gang og konstituerede sig. En god start på arbejdslivet handler ikke kun om at komme ind på arbejdsmarkedet. Det handler også om at blive taget godt imod, få den nødvendige støtte og opleve, at arbejdsmiljø og trivsel er en naturlig del af hverdagen på arbejdspladsen. På mødet holdt seniorforsker Johnny Dyreborg fra NFA et oplæg om unges arbejdsmiljø og trivsel – blandt andet om overgangen fra skole til læreplads og betydningen af en god modtagelse på arbejdspladsen. Rådet havde også besøg af beskæftigelsesministeren og ministeren for ligestilling, Ane Halsboe-Jørgensen, som fortalte om aktuelle temaer på regeringens dagsorden. Arbejdstilsynets direktør Marianne Sørensen gav desuden et indblik i, hvad der aktuelt rører sig på arbejdsmiljøområdet og i Arbejdstilsynet. Arbejdsmarkedsrådet skal være med til at drøfte aktuelle udfordringer og udviklingstendenser på arbejdsmarkedet Hos Abejdstilsynet ser vi frem til at følge rådets arbejde og til at bidrage til de kommende drøftelser om den fortsatte udvikling af et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Er du typen, der gemmer dig, eller har du styr på sikkerheden? Fælles planlægning af jeres opgaver er den bedste måde at styrke jeres sikkerhed, samarbejde og effektivitet på byggepladsen – og det er let at komme i gang. Start dagen med et fælles morgenmøde på 10 minutter. Tal om: • Hvor arbejder vi i dag? • Hvad består opgaven i? • Hvad kan gå galt? • Hvordan gør vi det sikkert? • Hvem gør hvad, så det bliver sikkert? Få mere af vide om sikkerhed i byggeriet på https://at.dk/bygsikkert Rigtig god arbejdsdag.

  • Vi har nu flere projekteringsforløb i kalenderen, da efterspørgslen har været stor. Projekteringsforløbet sætter fokus på, hvordan projekteringen kan tilrettelægges, så den i højere grad understøtter et sikkert og bygbart projekt. Forløbet er for dig, der arbejder med projektering og gerne vil blive bedre til at inddrage arbejdsmiljø og bygbarhed i dine beslutninger. Som aktør i projekteringsfasen er du med til at tage beslutninger, der har indflydelse på sikkerhed, sundhed og effektivitet i udførelsesfasen. Læs mere om projekteringsforløbet og find datoer for de næste forløb her. https://lnkd.in/eQfeeZHW

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Arbejder du på en byggeplads? Og ved du, hvordan du mindsker støv i arbejdet? 💨 Med de rette løsninger og god planlægning kan du være med til at begrænse støvet og skabe bedre rammer for et sikkert og sundt arbejde. En ny rapport fra Rambøll samler erfaringer fra 13 virksomheder og peger på en række konkrete greb til at mindske mineralsk støv fra blandt andet sten, jord, sand, cement og beton. 👉 Swipe for at se fem konkrete greb.

  • Hvordan skaber du trivsel, når hverdagen er travl? Hos Markman Telemarketing starter det én lille handling ad gangen, der bliver gentaget igen og igen: 👉 Et hej om morgenen Ledergruppen går hver dag en morgenrunde og hilser på medarbejderne for at skabe nærvær fra dagens start. 👉 Et dagligt overblik over dagen Hver morgen får medarbejderne en besked fra direktøren om dagens aktiviteter. 👉 Et spørgsmål til, hvordan det går Medarbejderne bruger en Sammen om Trivsel-logbog til at sætte fokus på trivsel og dialog. 👉 En samtale, når noget ændrer sig For trivsel hos Markman Telemarketing handler også om at være opmærksom og tage dialogen, når noget ikke er, som det plejer. Ifølge Helle Lykke Olsen, Kamilla Skalkhøj Oest og Charlotte Kristensen giver de små dagligdagshandlinger virksomhedens værdier ben at gå på – og samtidig skaber de mening for både ledelsen og ansatte, hvilket er en del af forklaringen på medarbejdernes høje anciennitet og de jævnlige fejringer af jubilæer. Læs mere og bliv inspireret til lignende tiltag hos din virksomhed her: https://lnkd.in/eXZ6kiJT

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Tæt myndighedssamarbejde giver resultater i indsatsen mod social dumping. Når Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet arbejder tæt sammen mod social dumping, kan vi gribe ind på flere fronter på én gang. Hvor vi i Arbejdstilsynet ser på arbejdsmiljøet, kigger Skattestyrelsen og politiet på blandt andet skatteforhold, illegal arbejdskraft og mulig menneskeudnyttelse. Den nye rapport om indsatsen mod social dumping viser, at det giver resultater. I 2025 har Arbejdstilsynet: - gennemført 12.000 tilsyn som led i indsatsen mod social dumping. Det svarer til knap en tredjedel af alle Arbejdstilsynets tilsyn i 2025 - givet 8.000 reaktioner på tilsynene - deltaget i 50 fællesaktioner sammen med blandt andet Skattestyrelsen og politiet Den fælles myndighedsindsats mod social dumping handler om at gribe ind over for udenlandske og danske virksomheder, som ikke overholder danske regler om arbejdsmiljø og skat eller benytter illegal arbejdskraft. Det kan betyde, at medarbejdere udsættes for farligt arbejde, er indkvarteret under dårlige forhold eller i værste fald bliver udnyttet. Resultaterne i indsatsen viser, at vores indsats mod social dumping virker. De viser samtidig, at der fortsat er noget at komme efter, og at det er vigtigt at fastholde og tilpasse indsatsen, så den følger med udviklingen på arbejdsmarkedet. Læs mere om den fælles myndighedsindsats mod social dumping, og find flere resultater og erfaringer på at.dk: https://lnkd.in/eaquPTZg

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Vidste du, at fokus på positive faktorer i arbejdet bl.a. bidrager til højere trivsel og stærkere tilknytning til arbejdspladsen? En ny analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at positive faktorer som indflydelse, god ledelse og samarbejde ikke kun hjælper medarbejdere med at håndtere krav i arbejdet, men også bidrager til bedre mental sundhed, højere trivsel og stærkere tilknytning til arbejdspladsen. Analysen viser samtidig en sammenhæng med lavere risiko for langvarigt sygefravær, depression og jobskifte. Læs hele NFA’s analyse "Betydningen af positive faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø for et godt arbejdsliv. En kvantitativ analyse": https://lnkd.in/eSxUq5D9 Find viden og værktøjer, som I kan bruge i indsatser, der skal styrke de positive sider af arbejdet her: https://lnkd.in/e2NkXDma Læs mere, om hvordan I som arbejdsplads kan skabe sikre og sunde arbejdsliv – og attraktive arbejdspladser: https://lnkd.in/es4fUsGq Find inspiration fra andre arbejdspladser, der bl.a. har arbejdet med God ledelse, trivsel, en sikker arbejdsplads eller med at få en stærk kultur:  https://at.dk/se-cases/

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Nyt kursus: Bliv klogere på, hvordan du håndterer arbejdsskadesager Arbejder du med sagsbehandling af arbejdsulykker i en selvforsikret enhed? Så kan du nu styrke din viden om håndtering af arbejdsskadesager, når vi i Arbejdstilsynet i samarbejde med Ankestyrelsen afholder kursus om arbejdsskader for selvforsikrede enheder. Kurset gør dig klogere på nye tiltag i lovgivningen, og hvornår en arbejdsulykke skal anmeldes og håndteres. Du får også viden om:  🔹 Rollefordeling mellem arbejdsgiver og forsikringsenheden, når en arbejdsskade opstår. 🔹 Regler for anmeldelse af arbejdsulykker og gode råd til selve anmeldelsen. 🔹 Regler om dækning af udgifter til behandling og hjælpemidler. 🔹 Hvordan du, med udgangspunkt i loven, kan styrke den tilskadekomnes mulighed for at vende tilbage i arbejde efter skaden. Kurset afholdes d. 7. oktober i Slagelse og d. 21. oktober i Hadsten. Læs mere og tilmeld dig her: https://lnkd.in/ebk4HJ23

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Når reglerne på arbejdsmarkedet bliver brudt, rammer det ikke kun den enkelte medarbejder, der risikerer underbetaling, usikre arbejdsforhold eller manglende rettigheder. Det udfordrer også fair konkurrence, presser løn- og arbejdsvilkår og kan føre til et kapløb mod bunden på arbejdsmarkedet. Arbejdslivskriminalitet og social dumping er derfor en alvorlig udfordring, der går på tværs af de nordiske og baltiske lande. Det underminerer den sociale tillid i vores samfund og svækker det arbejdsmarked, som vores velfærdssamfund bygger på. 80 deltagere fra hele Norden og Baltikum var i dag samlet for at drøfte, hvordan vi kan dele viden, erfaringer og data på tværs af landegrænser og på tværs af myndigheder, forskere og arbejdsmarkeds parter. Alt sammen for at styrke arbejdet med at opspore og bekæmpe social dumping og arbejdslivskriminalitet. På konferencen satte vi fokus på, hvordan vi kan styrke samarbejdet mellem de nordisk-baltiske lande, bl.a. gennem bedre udveksling af data, risikobasering og brugen af kunstig intelligens. Vi har allerede erfaringer at bygge på i det nordisk-baltiske samarbejde – og vi har erfaret, at der er et stort potentiale i at lære af hinandens tilgange og perspektiver. Konferencen blev afholdt af Beskæftigelsesministeriet i samarbejde med Arbejdstilsynet i forbindelse med Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd i 2026. Dagen bød på oplæg om nordisk-baltiske projekter og arbejdslivskriminalitet i Norden samt en paneldebat om id-kort i bygge- og anlægsbranchen med perspektiver fra forskere, myndigheder og arbejdsmarkedets parter.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilsvarende sider